onsdag den 17. august 2011

ALLIGEVEL





Hvorfor er det egentlig, man skriver sine tanker og følelser ned?
- Er det for at slippe af med dem?
Jeg ved det ikke, men alligevel gør jeg det.

Jeg drømmer dagen lang, jeg bekymrer mig om så meget jeg ikke burde
- men jeg gør det alligevel.

Hvad er meningen med livet og hvorfor er vi til?
Det er de spørgsmål vi aldrig får svar på
- men vi spørger alligevel.

De ting vi har, vil vi ikke have
Og de ting vi vil have, kan vi ikke få
- Og så alligevel godt.

Jeg er bange for at elske og for at miste
- men det sker jo alligevel engang.
Alligevel, alligevel – hvorfor?

Livet er hårdt, men alligevel så let
- Jeg tror godt, jeg kan nå at leve lidt alligevel.


Skrevet af Terese Hoff